Forårsaktiviteter som børnene elsker
En god forårsaktivitet kendetegnes af at børnene kan lære mere om naturen, blive kendt med sine omgivelser og få lyst til at tilbringe mere tid ude. Her er nogle tips til sjove forårsaktiviteter som børnene elsker.
Efter en lang vinter har både krop og sjæl godt af at tilbringe mere tid udendørs, specielt i naturen. Studier viser nemlig at det at være i naturen, om det så er en park midt i byen eller i en skov ude på landet, reducerer vores stressniveau. En af de fineste forårsaktiviteter er at tage hele familien med på en gåtur.
Mens nogle børn elsker at gå ture i naturen, har andre brug for lidt mere motivation. En fin måde at gøre det på, er at opfordre dem til at udforske omgivelserne ved at give dem redskaber som skovle forstørrelsesglas. I kan købe jeres egne insektglas med lufthuller og forstørrelsesglas i en legetøjsbutik, så I har noget at opbevare insekterne i. Så kan I studere dem, før i sætter dem tilbage i naturen.
I kan også starte en samling sammen, f.eks. kan man samle sten eller muslingeskaller. Bare vær sikker på at I befinder jer i et område, hvor det er tilladt at tage ting med hjem.
Forårsbingo med fokus på naturen
En anden spændende forårsaktivitet er at arrangere en forårsbingo, hvor målet er at finde ting i naturen og krydse alt af som står på bingopladen.
Dette kan du gøre ved at lave en bingoplade på forhold, hvor du laver en masse ruder med ting som skal findes. Det kan f.eks. være forskellige forårstegn som forårsblomster, en fuglerede, insekter eller fugle vi forbinder med denne årstid. Vælg gerne ting som pirrer sanserne, som at lytte efter fuglekvidder, lugte blomsterne og røre mosen. Måske er I så heldige at I hører gøgen?
Sæt et kryds i hver rude når I finder forårstegnene. Hvis du vil, kan du gøre spillet lidt mere kompliceret og lave en unik plade til hver deltager. Men det at undersøge sammen er også super hyggeligt.
Lad børnene så sine egne planter
Små blomsterspirer er for mange selve symbolet på foråret. Det at så sine egne blomster eller grøntsager er derfor en fin forårsaktivitet som børnene kan involveres i. Karse, gulerødder og solsikker er tre eksempler på planter som er forholdsvis enkle at få til at gro.
Det kan være lidt svært at skabe entusiasme for ting som kan tage uger om at gro. Karse er derfor den ideelle grøntsag at så sammen med børnene, det gror nemlig lynhurtigt. Der går kun nogle få dage fra de bliver sået, til du kan se spirerne – og en uge til de kan spises.
Fremgangsmåden er enkel: Fugt lidt jord eller bomuld og strø karsefrøene udover i et tyndt lag. Sørg for at jorden eller bomulden forbliver fugtig og placer karsen et lyst sted, gerne i vindueskarmen.
Når bladene på toppen af spiren er delt i to, kan I klippe dem og hakke dem i små bidder. Karse har en smag som minder om peber og radise, så det passer godt som krydderi på toppen af smørrebrød, f.eks. med æg. Det kan også bruges i dip og dressinger.
Så karsemennesker og ærtesnacks
Tomme æggeskaller, skåle, kopper og gamle hermetikdåser – karse kan dyrkes i næsten hvad som helst. Dette giver os muligheden for at lave mange fantasifulde varianter, f.eks. karsemennesker.
Start med at lægge lidt fugtigt bomuld og karsefrø i nogen tomme æggeskaller. Når karsen er begyndt at spire, kan I tegne sjove ansigter på æggeskallerne, så karsen fungerer som ”hår”. Kroppen kan I lave ud af toiletruller, som I maler tøj på. Sæt æggeskallen på toppen af toiletrullen og vupti! Så har I et karsemenneske.
Ærtespirer er en anden nem plante, som vokser super hurtigt. Læg tørre gule ærter i blød natten over. Næste dag kan du putte dem i godt fugtet jord. Brug gerne en potte eller en plastikboks som er mindst fem centimeter høj og sørg for at der er hul under potten, så overflødigt vand kan rende ud. Sæt potten på et fad i vindueskarmen eller et andet lyst sted.
Ærterne spirer hurtigt og efter 10-14 dage er spirerne så store, at de kan høstes. Ærtespirer har en sød smag, som minder om sukkerærter og kan bruges i salater, som pynt på brødskiven eller som en sund snack.
Forårsaktiviteter på en regnvejrsdag
Foråret er ikke bare nydelige dage fyldt med solskin – det er også en tid på året hvor der ofte er en del regn. Regnvejr er dog ingen grund til at blive indendørs. Tag regntøjet og gummistøvlerne på, så I kan komme ud og hygge i regnen. Husk; der findes ikke dårligt vejr, bare dårlig påklædning!
En sjov forårsaktivitet som kan holde børnene i gang i timevis, er at lave dæmninger, floder og søer. Hjælp børnene i gang ved at finde ting de kan bruge i legen. Du har måske nogle gamle rør og planker, som du ikke har brug for? Dette er glimrende materialer til opfindsomme børn.
Bøtter og skovle er gode legetøj i regnet, men meget af det du har liggende i skufferne, kan gøre legen endnu bedre. Dette kan f.eks. være kopper, øser og tom emballage.
Tegne med kridt udendørs
Mange børn elsker at tegne, og de største lærreder kan findes udenfor! Ved hjælp af kridt kan børnene udfolde sig kreativt på legepladser, fortovet eller tomme parkeringspladser. Alle typer kridt kan bruges, men du kan købe store kridt, som er ekstra gode at holde om, i legetøjsbutikkerne.
Her kan man tegne baner og hinke. Det er en simpel forårsaktivitet som bridrager til spænding, balance og koordination.
Men hvordan er reglerne for at hinke egentligt? Legen kan laves på mange forskellige måder, men den klassiske hinkebane indeholder 10 ruder. Start med at tegne tre store ruder efter hinanden, derefter to ruder ved siden af hinanden, en enkel rude, derefter to ruder ved siden af hinanden, en enkelt rude og så en halvcirkel til slut. Ruderne får et nummer, så det er lettere at huske hvor lang man er kommet.
Herefter finder hver deltager en sten – måske har I specielle hinkestene? Stenen skal helst være flad, så den ikke triller væk.
Den første deltager starter med at kaste stenen, så den lander inden for stregerne i den første rude. Hvis det lykkes, skal du hinke dig gennem banen, men ikke træde i den bane hvor stenen ligger. Du vender rundt i halvcirklen og på vejen tilbage skal samle stenen op, uden at miste balancen.
Derefter kan du kaste videre til rude to og gentage processen, men hvis du mister balancen eller ikke klarer at ramme den rigtige rude, går turen til den næste. Hver deltager får tre forsøg til at kaste stenen og den som klarer hele banen først vinder.
Forhindringsbaner, labyrinter og udendørs-Twister
Kridt er også et perfekt redskab for børn som elsker forhindringsbaner og labyrinter. Lad barnet tegne cirkler, firkanter og trekanter, gerne med instruktioner om hvad I skal gøre ved de forskellige forhindringer. Derefter kan alle som tør at tage udfordringen hinke, hoppe og balancere sig igennem forhindringsbanen.
Eller måske bliver det til en cykelbanen, hvor hele familien kan teste sine cykelfærdigheder? Øg sværhedsgraden ved at sætte kegler op – det kan f.eks. være tomme sodavandsflasker.
Ved hjælp af kridt kan I også lave jeres egen udendørsversion af det populære brætspil Twister. For at lave selve ”brætspillet” har du brug for mindst fire forskellige farver af kridt. Tegn seks cirkler på ræd og række i hver farve. For at spille Twister har I brug for mindst to deltagere og en spilmester, som kan give instruktionerne. Jo flere deltagere, desto sværere (og sjovere!) bliver det.
Spilmesterens opgaver er at fortælle deltagerne hvor de skal placere deres hænder og fødder, f.eks. ”venstre fod til blå cirkel” eller ”højre hånd til rød cirkel”. Deltagerne skal, efter bedste evne, gøre som spilmesteren siger, uden at miste balancen. Der kan aldrig være mere end en hånd eller fod på hver cirkel, og resultatet bliver ofte en stor knude af hænder og fødder på kryds og tværs.
For at få lidt ekstra grin, kan I lave egne instruktioner hvor I beder deltagerne om at gale som en hane på blå cirkler eller grine som mor på de røde.
Sidste indlæg fra bloggen
Juleværksted: Tips til julegaver og julepynt som børn kan lave
Juleværksted er en hyggelig førjulstradition for hele familien. Her er nogen gode ideer til fine julegaver og julepynt, som I kan lave sammen.
Julegaveideer til børn
Undgå at julegaverne havner i bunken med det ubrugte legetøj. Her er eksempler på julegaver som dit barn vil sætte pris på.
Gratis strikkeopskrift for nybegyndere: Pandebånd med bogstaver
Har du lyst til at strikke noget fint til dit barn? Dette pandebånd med navn er et perfekt strikkeprojekt for nybegyndere.