Redningen til kedelige indedage: Sjove indeaktiviteter for børn
Det spiller ingen rolle om hvor meget legetøj børnene har på deres værelser. På dage med meget indetid går der ikke længe før forældre hører den kendte ”jeg keder mig”. Sådan får du ungerne i gang!
Ifølge eksperterne kan børn have godt af at kede sig lidt af og til. Det kan faktisk føre til at de bliver mere kreative. Alligevel er det indimellem fint at få lidt hjælp af os voksne for at komme i gang med legen. På kedelige indedage er det derfor smart at have nogle forslag i baglommen. Her er nogen af vores bedste tips til sjove indeaktiviteter for børn.
Arranger en indendørs skattejagt
Skattejagt er en populær indeleg blandt børn i alle aldre og kan foregå på mange forskellige måder.
En af de letteste måder at arrangere skattejagt på er at tage en runde i hjemmet og notere hvilke objekter børnene skal finde. Det kan f.eks. være en ”rød sok”, ”noget som laver lyd” eller ”en bog om en elefant”. Giv derefter listen til børnene, så de kan tage den med på skattejagten og krydse af, når de finder tingene.
Hvis du vil gøre skattejagten lidt sværere for de ældste børn, kan du bruge mere vage beskrivelser. En blomsterpotte med striber kan f.eks. beskrives som ”noget rundt med striber”. I kan også gøre jagten et hak mere kompliceret, ved at børnene tager billeder af alt de finder og viser fundene bagefter.
Tampen brænder
”Tampen brænder” er en anden enkel skattejagt-variation, som går ud på, at den som leder får hints undervejs. Legen starter med at personen som skal lede går ud af rummet, mens genstanden gemmes. Før jagten begynder bliver personen informeret om genstanden er en fugl (gemt højt), fisk (gemt et sted midt imellem) eller en krabbe (gemt på gulvniveau).
Undervejs får de som leder også at vide, at det bliver varmere, når de nærmer sig genstanden, og koldere når de går i den forkerte retning. Når tampen brænder er de virkelig på rette sport!
Har du tid og lyst til at lave flere forberedelser, falder rebusløb altid i smag hos de ældre børn. Opgaverne kan være alt fra gåder og hint til rebusser, krydsord og labyrinter. Hvert løsningsord viser vejen til næste post i jagten, helt til barnet kommer frem til skatten. For at gøre den sidste post ekstra spændende kan du låse skatten inde med en hængelås og lade koden været svaret på den sidste opgave.
Mange sjove aktiviteter med tape
Washitape er en type dekorativ maskeringstape, som er blevet utrolig populær at bruge i forskellige hobbyprojekter. Sammen med andre slags farverig dekortape, som er let at tage af og på, er de helt geniale at have i baghånden, når børnene keder sig.
Washitape har uendelige muligheder med tanke på kreativ udfoldelse, men en af de nemmeste aktiviteter for de mindste er at tape rundt om enkle objekter. Børnene kan f.eks. forsøge at lave deres egne ”byggeklodser”. Du skal have papemballage i små størrelse, som f.eks. tomme pille-æsker eller æsker til hudcreme, toiletruller, tændstikæsker og lignende. Derefter kan barnet dekorere papæskerne med tape i forskellige farver og mønstre.
Har du ikke en masse papemballage liggende, findes der også meget andet som kan piftes op med lidt washitape. Større børn kan pynte kedelige blyanter og kuglepinde, eller måske har du en gammel notesbog eller en almanak som har brug for nyt liv?
Indendørs olympiade
Det lyder måske voldsomt, men har du plads (og ikke alt for lydfølsomme naboer!) er det muligt at arrangere en indendørs olympiade. Indeleg bliver hurtigt meget stillesiddende, så det er derfor smart at give børnene nogle fysiske udfordringer. Det kan være en fordel at vælge mere rolige aktiviteter – og dele ud præmier til alle deltagende for at undgå konflikt mellem søskende.
De olympiske grene kan være så simple som at binde skoende på kortest tid, bygge det højeste legotårn eller at få puslet et puslespil hurtigst muligt. Andre mere sportslige grene kan være hulahopring, sjippetov eller at stå i planken.
Balancelege er også en fin fysisk aktivitet. F.eks. at balancere en bog på hovedet, krybe rundt med en bamse på ryggen eller den gode gammeldags ”kapløb med æg på ske”. Del gerne ekstra point ud for god stil!
At lave en egen indendørs bowlingbane er også en sjov og enkel aktivitet på kedelige indedage. Keglerne kan være tomme sodavandsflasker fyldt med vandt (skru låget godt på igen) eller legetøj som bamser og dukker. Sæt dem op i en triangelform og se hvem som klarer at vælte flest flasker. For at gøre konkurrencen lidt mere retfærdig kan de ældste går en tennisbold og de yngste en lidt større bold.
Forhindringsbane i mange varianter
Få aktiviteter en så sjove som en god forhindringsbane, og som en bonus får børnene både fysisk aktivitet og lidt hjernegymnastik.
Forhindringsbaner kan laves af ting du allerede har hjemme som stole, borde, sofapuder, opbevaringsbokse, bolde og hulahopringe. Sæt de forskellige objekter sådan at barnet både må hoppe over, krybe under, balancere, kaste eller løse gåder. Her er mange muligheder.
Du kan bruge washitape til at markere forhindringsbanen på gulvet.
En anden sjov indeleg er at fæste uldtråd på kryds og tværs mellem væggene i et lille rum, så det ligner en laserbane. Her er målet at komme sig fra den ene ende af rumme til den anden uden at røre ved trådene!
Lav din egen modellervoks
At lave fine figurer eller billeder af ler er altid sjovt, og ifølge eksperterne kan det at lege med ler også have en beroligende effekt på børn. Det er med andre ord en helt perfekt aktivitet på kedelige indedage.
Trylledej er klassikeren og det gode med denne ler at du kan lave den af ingredienser, som sikkert allerede findes hjemme hos dig; to kopper mel, en kop salt og en kop vand. Alt røres sammen til en fast dej og æltes i 15 minutter. Når figurerne er færdige kan de sættes på en bageplade og bages i ovnen på 70-80 grader. Hvor længe de skal bages varierer efter figurenes tykkelse.
Men vidste du at du også kan lave egen modellervoks? Fordelen med modellervoks, eller plastelina som det også kaldes, er at den holder sig blød og derfor kan bruges flere gange. For at den ikke skal tørke ind, er det vigtigt at du opbevarer den i en lufttæt beholder.
For at lave modellervoks har du brug for:
Vinsten bruges som stabilisator i suffler og i marengs og kan købes på apoteket. Selvom det ikke er yderst nødvendig for at lave modellervoks, giver det bedre elasticitet. Hvis du ønsker at give modellervoksen en bedre duft, kan du også tilsætte essentielle duftolier.
Fremgangsmåden er enkel; Alt puttes op i en stor gryde og varmes på lav varme under konstant omrøring. Dejen vil så få en konsistens som minder som kartoffelmos. Når dejen løsner sig fra kanterne, kan du tage gryden af kogepladen så den kan køle ned.
Den færdige blanding skal føles lidt tør og nem at arbejde med – som en helt almindelig modellervoks. Hvis du synes den er for klistret, kan du varme den lidt mere, så den bliver tørrere.
Nu kan du ælte den og tilføje forskellige konditorfarver. Og så er det bare at lade børnene gå i gang! Hjælpemidler som hvidløgspresse, småkageformer, saks og tandstikker er fine til at lave detaljer. Måske bliver det til insekter, forskellige madretter, bogstaver eller en lille by?
Vi håber du har fået nogle gode tips til sjove indeaktiviteter for børn. Det er også sjovt at lave sæbebobler. Du finder opskrift på hjemmelavede sæbebobler her.
Psst! Man bliver hurtigere sulten, når man er i aktivitet. Her findes du tre favoritopskrifter på forskellige vafler.
Sidste indlæg fra bloggen
Juleværksted: Tips til julegaver og julepynt som børn kan lave
Juleværksted er en hyggelig førjulstradition for hele familien. Her er nogen gode ideer til fine julegaver og julepynt, som I kan lave sammen.
Julegaveideer til børn
Undgå at julegaverne havner i bunken med det ubrugte legetøj. Her er eksempler på julegaver som dit barn vil sætte pris på.
Gratis strikkeopskrift for nybegyndere: Pandebånd med bogstaver
Har du lyst til at strikke noget fint til dit barn? Dette pandebånd med navn er et perfekt strikkeprojekt for nybegyndere.