Gå til indhold
HjemBlogSkal du arrangere et babyshower? Her er de bedste råd til en vellykket fest

Skal du arrangere et babyshower? Her er de bedste råd til en vellykket fest

Babyshower navnelapper

Skal din veninde snart skal være mor? Et babyshower er en amerikansk tradition som de seneste år for alvor har fået fodfæste i Danmark, og selvfølgelig også i resten af verden. Men hvad går et babyshower egentlig ud på og hvad bør man huske for at det skal blive en vellykket fest?

Der findes ikke et sikkert svar på, hvem der startede traditionen med at holde en fest for at fejre de kommende mødre. Men det at give gaver til mor og det kommende barn har været meget almindeligt i mange gamle kulturer; blandt andet hos de indfødte amerikanere i 1500-tallet, de gamle grækere og i oldtidens Egypten. Man gav dengang ikke bare gaver til barnets mor, men også til guderne.

Det antages, at den moderne udgave af et babyshower, hvor man tilsiger det engelske ord “bade” den gravide kvinde med gaver startede i USA omkring 1940’erne. Hensigten med denne fejring er, at give den kommende mor alt det hun behøver for at den nyfødte får den bedst mulige start på livet. Festen arrangeres som regel af en nær veninde eller et familiemedlem.

 

Vælg et tidspunkt og et sted

Hvornår bør man holde et babyshower? Som regel holdes festen når den kommende mor er seks til otte måneder henne i graviditeten. Det vil altså sige; på et tidspunkt hvor den gravide mave oftest er meget synlig. En graviditet opleves forskellig fra kvinde til kvinde, og for mange gravide kvinder kan de sidste måneder være udmattende. Det kan derfor være en god ide ikke at planlægge en fest, som ligger for tæt på fødselsterminen.

Blog_babyshower_05

Hvor festen skal holdes, kommer helt an på hvilket budget du har. Enkelte vælger at bestille bord på en restaurant, men der findes også mange andre gode alternativer. Måske kan du holde festen hjemme hos dig selv, eller hos en i venindegruppen som har mer plads i hjemmet? Hvis vejret tillader det, kan babyshoweren også holdes udendørs, for eksempel i haven eller i en nærliggende park.

 

Bliv enige budgettet for babyshoweren

Traditionelt set har det ofte været værtinden, som betaler for hele festen. Men i mange venindegrupper er det blevet meget almindelig at gå sammen om at dele alle omkostningerne. Hvis du ønsker at arrangere festen, hvor I deler alle omkostninger er det vigtig at I bliver enige om budgettet før du sender invitationer ud. At blive inviteret til et babyshower og derefter skylde penge, vil de fleste nok ikke synes var fedt.

Blog_babyshower_02

Uanset hvad du vælger at gøre, kan det være en god ide at være i en åben dialog med den kommende mor omkring hvilke forventninger hun har til hendes fest og hvilket budget I har til rådighed. Du må ikke føle dig presset til at bruge flere penge end det I egentlig har råd til.

 

Send invitationer ud

Før i tiden var babyshoweren; en begivenhed, hvor kvinder kom for at ønske den nybagte moder velkommen til moderskabet. I takt med samfundets udvikling har de almindelige skikke og regler omkring babyshoweren ændret sig. Mens det tidligere faktisk kun var en fest for kvinder, er det nu blevet meget almindeligt også at invitere mænd med til festen.

Men nogle mænd vælger at lave deres egen fest; som de enten kalder for «Diaper parties» eller «Dadchelor parties». Disse fester ligger som regel ikke særlig meget vægt på gaver, men fokuserer mere på at den kommende far tilbringer tid med sine venner. Desuden er det ikke unormalt, at den kommende far får bleer til flere tusind kroner; noget som han helt sikkert får brug for de første par måneder i barnets liv!

Blog_babyshower_06

Invitationerne bør minimum sendes ud fire uger før festen skal finde sted, sådan at gæsterne har tid nok til at købe gaver og planlægge andre forberedelser. I princippet behøver du ikke bruge en masse penge på invitationer; invitationer som bliver sendt via email er en ligeså god løsning, hvis du ønsker at det skal være enkelt og  nemt. Der findes nemlig mange gratis templates til babyshower-invitationer på diverse hjemmesider. Bliv enige om, hvem der skal inviteres tl festen og sørg for at den kommende mor husker at give dig alle email-adresser til dem hun gerne vil have med til festen.

 

Mad og dekorationer til babyshower

Det der kan være sjovest ved at arrangere et babyshower er at finde dekoration og dekorere. Balloner og blomster er meget populært, når man skal afholde et babyshower. De dekorative elementer plejer som regel enten at være i farverne lyserød eller blå; Hvilken farve du bør vælge kommer an på, hvilket køn barnet har.

Blog_babyshower_03

En lille, men sød ide er at bruge navnelapper for at gøre dekorationerne mere personlige. Selvklæbende navnelapper fra Identiketter kan for eksempel bruges til at pynte ting såsom drikkeflasker, glas, goodiebags og invitationer.

På vores hjemmeside kan du selv bestemme design og tekst på navnelapperne. Mange vælger at skrive navnet på den kommende mor, samt dato for festen. Her er nogle flere forslag til sjove tekster, som du kan kombinere efter ønske:

  • Snart mor
  • Babyens navn
  • “Det bliver en pige!” / “Det bliver en dreng!”
  • Tak fordi at du ville komme!
  • Tak fordi at du vil fejre dagen med os!
  • Klar til at poppe!
  • Hej baby!
  • Velkommen baby (+ babyens navn)

Hvilken mad du skal servere under babyshoweren, kommer an på hvor festen skal afholdes. Mange foretrækker at servere med buffé som indeholder forskellige småretter, frugt, kager og cupcakes. Limonade og farverige alkoholfrie drinks er også et populært valg. Hvis du ønsker at være sparsommelig kan du også aftale med alle gæster, at de hver skal tage en ret eller kage med.

Blog_babyshower_04

Selsskabslege til babyshower

Selskabslege er blevet et fast indslag på babyshoweren; noget der egner sig godt til at få gang i snakketøjet – specielt hvis nogen af de inviterede ikke kender hinanden særlig godt.

Baby Bingo handler for eksempel om, at alle gæster får uddelt et bingobræt med billeder af gaverne som moderen måske kan forvente at få i gave i løbet af dagen. For eksempel babybodyer, babytæppe, bleer og bidelegetøj. Efterhånden som gaverne åbnes, skal gæsterne krysse gaverne af i den rigtige rækkefølge moderen åbner sine gaver. Gæsten som først får Bingo; det vil sige fem på en række, vinder spillet. En lidt nemmere udgave af spillet er, at nogen deler ark ud, hvor gæsterne selv kan skrive hvad de tror den kommende mor får i gave, og den gæst som gætter rigtigt vinder.

En anden, men sjov leg er at du på forhånd beder alle gæster om at maile et babybillede af sig selv. Nummerer billederne, print dem ud og hæng dem op på væggen. Legen går derefter ud på at gæsterne skal gætte hvem de forskellige babyer ligner.

Blelotteri er en lidt mere praktisk leg, da den sørger for at de kommende forældre får et godt lager af bleer. Før gæsterne kommer beder du alle om at købe en pakke bleer med i en valgfri størrelse. Denne pakke bleer er deres betaling for at få et lod i blelotteriet. Træk derefter en vinder som får en fin gave med hjem.

«Ikke sig baby» er en leg som ofte fører til mange grin. Når gæsterne ankommer til festen giver du dem en vasketøjsklemme eller lignende, som de skal gå med under hele festen. Giv dem besked om ord de ikke må sige under hele festen; det kan for eksempel være «baby», «fødsel» eller «graviditet». Hvis nogen skulle være så uheldig, at sige et af disse forbudte ord, skal de andre gæster skynde sig at tage vasketøjsklemmen. Vinderen bliver den som har formået at samle flest vasketøjsklemmer ved festens afslutning.

En babyquiz er også en god måde for festens gæster, at lære den kommende mor bedre at kende. Men også for at lære nogle fakta om fødsel og graviditet. Spørsmålene i quizzen kan være alt fra «Hvornår fandt den gravide ud af, at hun var gravid?» til «I hvilken graviditetsuge udvikles barnets lugtesans?».

Sidste indlæg fra bloggen