Gå til indhold
HjemBlogSundere vafler og andre madpakketips til børn  

Sundere vafler og andre madpakketips til børn  

Mange forældre står nu og laver flere madkasser end de tidligere har gjort. Madpakkerne bliver selvfølgelig tilpasset hver enkelt barn, så her er der ingen perfekte råd at give. Men de fleste børn er glad for vafler! Har du tænkt over at sundere vafler er fantastiske at putte i madkassen?  
Her er flere tips til hvordan du kan variere madpakken, du sender med i børnehaven.  

Sundere vafler med havre og spinat  

Vafler passer udmærket i madkassen, og der er ingen grund til at de ikke kan være lige så sunde som en skive brød. Spinat giver dem en mild grøn farve, men smager ikke af noget, så det er op til barnet, om spinaten skal tilføjes eller ikke. Måske kalder du de grønne vafler for hulk vafler? Eller skipper skræk? 
Alt pålæg passer på vaflerne og de holder sig godt i madkassen. Hvis du normalt laver store portioner, kan du fryse dem ned. Så kan du tage en vaffel op, når du laver madpakken næste gang. Det er egentligt super smart af fryse brød – så kan du smøre den frosne vaffel (eller brødet) med pålægget og så tør den stille op til frokost! 

Lav sundere grønne vafler

Opskrift på sundere vafler med havre og spinat 

  • 4 dl havremel 
  • 1,5 tsk. bagepulver 
  • 1 tsk. Kardemomme 
  • 1 tsk. Kanel 
  • 2 æg 
  • En halv deciliter rapsolie 
  • En halv pose (ca. 50 g.) spinat 

Bland det tørre sammen og tilsæt så det våde. Hvis du vil have spinat i vaflerne, er det smart at bruge en blender. Steges som normalt i smør. 
Vil du have vafler til eftermiddagshyggen? Vi har opskriften på verdens bedste vafler!

Enkel omelet til madkassen  

Den her er en vinder, når man har travlt! Du blander to æg med et lille skvat fløde. Så hælder du blandingen ud på en pande med svag varme og sætter låg på. Så laver du morgenmad til ungerne, tager et hurtigt brusebad og går videre med børnenes morgenrutine. Og så er omeletten færdig – nu er det bare at dele den i fire og lægge den i madkassen, f.eks. på et stykke brød med lidt grønt.

Omelet til madkassen

Pizzasnegle  

Dette er en klassiker når man skal gøre madpakken ekstra spændende! Lav dem med tomatsovs eller blanco, altså hvid sovs, og med den slags topping barnet kan lide. Lav dejen selv eller køb den færdiglavet! 

Sundere muffins  

Du behøver ikke at bruge sukker i hverdagsmuffins – der findes nemlig en masse ting, du kan erstatte det med! Du kan for eksempel mose dadler eller en banan, eller du kan putte nogle bær i. Måske en lille klat marmelade? Det smager også godt med skinke eller ost i muffins, og der findes en masse opskrifter på forskellige slags sunde muffins.  

Opskrifter til børn

Tilbehør til madpakken 

Prøv med noget grønt i madpakken! Mange børn er glade for den milde gulerod, og den holder sig godt hele dagen. Andre grønsager som også passer godt er agurk, cherrytomat og peberfrugt.  Et par spinatblade kan udfordre lidt, men mange børn synes det er sjovt at spise dem. Prøv at tænke lidt ud af boksen. Måske kan I dyrke noget sammen i vinduskarmen? Spirer er nemme at dyrke, og så tager det ikke så lang tid. Børnene vil elske det! 

Kan barnet ikke lide grønsager?  

Ikke fortvivl! Det er helt normalt at barnet går gennem faser, hvor grønsager er det værste. Nogen børn spiser alt og andre rynker på næsen ved bare den mindste kerne i brødet. Det er nemmeste at snige lidt fintrevet gulerod eller mos ind i maden – det kan du nemlig putte i alt fra pandekager til rundstykker. En anden nem grønsag at kamuflere er avocado. Den bliver helt usynlig i smoothien og (tro det eller ej) bagværket.

Og apropos smoothie: hvis børnehaven har et køleskab, så kan du give barnet en smoothie med i termoflasken! Det er et fint alternativ til yoghurt. Og ikke giv op på grønsagerne. Bliv ved med at lægge dem i madpakken, selvom de måske ikke bliver spist. Det er ofte tilfældigheder som gør, at barnet til sidst tager en bid. I børnehaven spiser børnene tit sammen, og ingenting er så effektivt som at se de andre børn spise grønsager.  Har du sværget aldrig at trykke grønsager ud med en form? Måske er det lige et hjerteformet stykke gulerod som gør det! Og så er det jo en hyggelig overraskelse i madkassen. Tricket er at lave madpakken aftenen før, gulerod holder sig fint i køleskabet.   

Sundere smoothie med grønsager

Grundopskrift for en smoothie  

  • En halv banan for sødme 
  • En lille avokado for konsistens og sund fedt 
  • 2 dl frugt eller bær for smag og vitaminer 
  • Mælk eller juice til ønsket konsistens 
  • Og evt. grønsager som du ønsker barnet skal spise flere af 

For at undgå en skummel farve kan du enten bruge blåbær eller lidt frossent færdigkogt og most rødbede. Det er bare at fryse små portioner rødbede ned og tø dem op i køleskabet. Det giver en fantastisk lyserød farve!
Prøv dig frem med mængden af grønsager – agurk, kogt sød kartoffel, grønkål og salat kamufleres godt og giver en sundere smoothie.  

sundere smoothie til børn

Flere madpakketips til børn  

  • Køb et granatæble og brug et kvarter aftenen før på at få kernerne ud. Granatæbler er som en lille smagseksplosion i munden og mange børn synes de er sjove. Læg dem i en lille boks i madkassen – eller oven på en brødskive med flødeost. 
  • Tag barnet med når du handler – gerne til et sted med en stor grøntafdeling. Så kan barnet vælge favoritterne selv, og glæde sig til at få dem med i madkassen 
  • Frugt- og grønsagsspyd: for lidt ældre børn kan du lave synde spyd. Enkelt og sjovt at spise.
  • Brug tortilla-pandekager i stedet for rugbrødet! Rul dem sammen med flødeost og salami, eller andet pålæg barnet kan lide. 
  • Ostehorn er godt, og har en anderledes form.
  • Hvis du har en termoflaske til mad, så kan barnet få rester fra dagen før, havregrød eller suppe.
  • Lav rundstykker sammen med barnet. De fleste børn elsker at bage! Både at blande dejen og rulle rundstykkerne er opgaver de fleste børn vil stortrives med. Og så er det sjovt at få sine egne rundstykker med i madkassen. 

Og du? Husk at mærke madkassen og drikkedunken med navnemærker!

Sidste indlæg fra bloggen